SPECIALISTUDDANNELSEN
Essentiel Psykoterapi
A Path to Awakening and Healing
Velkommen til SPECIALISTUDDANNELSEN
Lær nogle af de ældste og mest tidsløse tilgange til at leve med livets nuancer.
Du lærer at forbinde dig med din sande natur, og benytte dette som en kilde til heling hos din klient og dig selv.
Specialistuddannelsen – Essentiel psykoterapi – er procesorienteret og kommer fra en langsigtet udveksling mellem psykoterapeuter og Dharma lærere, som har et dybt rodfæste i den buddhistiske tradition. Uddannelsen er baseret på vejen til frigørelse og opvågning. En åbning til at give mening til livet og leve det ved at være til stede i livet, som det er.
Som terapeut bliver du orienteret imod at forbinde dig med dit sinds sande natur – den tidløse åbne awareness – og at bruge dette som en ressource i healingsprocesser med dig selv og dine klienter.
Man arbejder ud fra en klientcentreret tilgang, med vægt på at klienten kan heale sig ved at åbne op til alle dele i sig selv og lære at være i et kærligt samspil med alle følelser, tanker eller traumer. Den præstationsorienterede og løsningsorienterede tilgang vil være betydeligt mindre i fokus. Inputs og guidninger vil dog styrke indsigten og samspillet for klienten.
Du kommer til at lære nogle af de ældste og mest tidløse tilgange til at leve med livets nuancer.
Mindfulness og awareness vil blive trænet og bevidst udviklet til at være en del af den terapeutiske anvendelse.
Du kommer dybere ned i sindets lag, og du bliver skarpere til at identificere de mønstre og vanemæssige tendenser, som former vores identitet og personlighedsstruktur.
På uddannelsen bliver du fortrolig med de buddhistiske meditationsteknikker i samspillet med psykoterapi. Det vil også muliggøre udviklingen af de, i os alle, iboende kvaliteter som åbner vore hjerter og sind.
Du kan læse en mere detaljeret beskrivelse af uddannelsen ved at klikke på følgende link:
Uddannelsen Essentiel Psykoterapi
Uddannelsens struktur
Undervisningen kommer til at foregå på engelsk (med hjælp til oversættelse eller forståelse fra Morten). Undervisning i studiegrupper vil foregå på dansk.
Du bliver vejledt og guidet gennem hele forløbet, og alle teknikker introduceres på en enkel og letforståelig måde. Underviserne er opmærksomme på at tilpasse undervisningen og de praktiske øvelser til alle niveauer.
Denne uddannelse henvender sig i første omgang til psykoterapeuter med professionel erfaring.
Forudsætninger:
• En afsluttet psykoterapeutisk uddannelse
• Et skriftligt bevis/kandidatur
• En personlig samtale med studievejleder Morten Hoffmeyer.
Psykoterapeuter, psykologer og igangværende psykoterapeut-studerende (3./4. år) fra et anerkendt institut vil også kunne komme i betragtning
Har du anden, faglig baggrund med langvarig, forudgående kendskab til meditation og arbejde med mennesker, kan du i enkelte tilfælde få dispensation.
Uddannelsen strækker sig over halvandet år fra november 2020 – juni 2022 delt op i seks seminarer/retreats af seks dages varighed. Deltagelsen på de enkelte retreats og på hele uddannelsen vil blive certificeret. Og alle retreats kommer til at foregå på
Retrætecentrets ligger Smedebakken 6, Ræhr 7730 Hanstholm i Danmark.
Uddannelsens datoer (opstart 2020)
Seminar 1: 12. – 17. november 2020
Seminar 2: 4. – 9. marts 2021*
Seminar 3: 17. – 22. juni 2021
Seminar 4: 4. – 9. november 2021
Seminar 5: 3. – 8. marts 2022
Seminar 6: 2. – 7. juni 2022
*Grundet Covid-19 rykkes Seminar 2 til 18.-23. oktober 2022
—————————————————-
Vi arbejder hen imod NYT uddannelses opstart
Specifikke datoer, samt studietur til retreat centret i Ekayana Retreat House kommer snarest.
Du kan læse om Ekayana Retreat House her:
https://ekayana-institut.de/en/
Undervejs i uddannelsesforløbet kan du vælge at deltage i frivillige træningssessioner.
Det forventes dog, at du laver mindst 15 min. daglige øvelser i form af meditation, visualiseringsøvelser og selvstudie.
I de frivillige træningssessioner har du mulighed for at mødes med dine medstuderende i trygge rammer, og her vil fokus være sparring og refleksion omkring din meditation og awarenesstræning/opmærksomheds-træning. Vi vil desuden bruge vores møder til at reflektere over den nye psykoterapeutiske tilgang og løfte og støtte hinanden gennem samspil.
Som afslutning på uddannelsen er det muligt at få et certifikat med titlen ”Essentiel Psykoterapeut”, hvis det ønskes!
Forudsætninger for godkendelse/udlevering af certifikat er:
• Fuld deltagelse i alle uddannelsesretreats
• Deltagelse i mindst 10 individuelle lektioner i EPT eller mindst 5 guidede gruppesupervisioner af tre timers varighed
• Regelmæssig deltagelse i ”Peer-gruppe” træningsgrupper
• Aflevering af et skriftligt projektarbejde, der dokumenterer dit eget psykoterapeutiske arbejde med essentiel psykoterapi
• Beståelse af en mundtlig eksamen.
Oplev Tilmann og Essentiel Psykoterapi
Ja jeg ønsker at modtage Tilmanns foredrag om Essentiel Psykoterapi, samt optagelserne fra zoom-undervisning, hvor Tilmann gennem guidning giver mig oplevelsen af, hvordan det er at arbejde med Essentiel Psykoterapi
Tilmeld dig uddannelsen
Når du har tilmeldt dig uddannelsen, vil du på email få mere information omkring uddannelsen og betaling.
Vi glæder os utroligt meget til at se dig på denne uddannelse.